ET ØLBUM…?!

Dette er et Ølbum – et album og en kasse øl!

Get it?!?

Konceptet er enkelt: En drink ‘n’ listen experience. Snup en øl fra kassen, scan QR-koden og lyt til et stykke musik til din øl… Eller er det en øl til musikken?

Ikke noget snyd… Ellers er der buksevand!

Nanobryggeriet BrygBrygBryg og jazzorkesteret Bjarke & The Beerbellys er gået sammen om at skabe noget fuldstændig unikt.

9 øl og 9 numre der går op i en højere enhed på en måde du med garanti aldrig har prøvet før!

Hvad er der i kassen?

1. "Slå Først"

Øl: Saison brygget med lime og en rundhåndet mængde ristet kokos.

3.1% Alkohol.

Musik: En hyldest til de dejlige danske film fra 60’erne. Frisk og energisk nummer.

2. "Cuban Bikini"

Øl: Lichtenhainer med egetræ, portvin og rom.

5.2% Alkohol.

Musik: Dejligt røget og afslappet cubansk nummer. Forestil dig en rigtig gammel cubansk mama med cigar og nye hofter klar til at danse! 

3. "Slambert"

Øl: Stout. Ristet og fyldt med smag. Brygget med bl.a. biscuit malt.

8% Alkohol

Musik: Et listigt New Orleans nummer, der passer perfekt til en sjover eller slambert.

4. "Tumult"

Øl: Endnu en lichtenhainer. Denne gang med egetræ, portvin og multebær, som mest er udbredt på de nordlige breddegrader.

4.9% Alkohol.

Musik: Du bliver ført til de norske fjelde, hvor div. smådyr dukker op.

5. "Amma"

Mjød: Mere korrekt betegnet som en melomel. I denne er der brugt røde ribs, blåbær, brombær, solbær og så er der tilsat hvid chokolade.

7% Alkohol.

Musik: Et stykke vikingemusik som er lige til at synge med på.

6. "Kaffeknallert"

Øl: Lichtenhainer med egetræ, portvin og kaffe.

4.4% Alkohol.

Musik: Du kender følelsen af at drikke for meget kaffe…her får du soundtracket til.

7. "A&B"

Øl: Stout med kakaobønner og kaffe.

7.8% Alkohol.

Musik: Et stresset og også afslappet stykke musik. Enten er man til kakao eller kaffe.

8. "Bazark"

Øl: Saison med ingefær.

3.1% Alkohol.

Musik: Et krydret stykke musik med persiske undertoner.

9. "The Seductive Bellboy"

Øl: Lichtenhainer med egetræ og portvin.

4.4% Alkohol.

Musik: Et friskt nummer der får dig i sommerstemning.

De forskellige øl-typer

Lichtenhainer er en gammel tysk stilart som dækker over en røget sour. Øllen består af 50/50 hvede/røgmalt.

Saison er betegnelsen på en tør øl. Altså en øl der er gæret helt ud uden megen restsukker tilbage. De fremstår oftest også lidt funky og med en krydret note af f. eks. peber.

Stout er en skøn mørk ristet øltype som vi elsker! 

En melomel er en mjød fermenteret med frugt.

Kontakt:

info@ølbum.dk

Lottesmindevej 2, 3080 Tikøb

CVR: 44205661

Persondatapolitik

Cookie & Privatlivspolitik

Handelsvilkår